Hjem > Aktuelt > Nyheder > OK18: Konfliktstøtte kræver aktivt medlemskab

OK18: Konfliktstøtte kræver aktivt medlemskab

12. december 2017
Du skal være aktivt medlem af Etf, for at være berettiget til konfliktunderstøttelse, hvis overenskomstforhandlinger ender med konflikt eller lockout.
OK18

Det betyder, at du skal være meldt ind – eller have ændret status fra passivt til aktivt medlem - senest den 31. december 2017, for at modtage understøttelse fra 1. april 2018. Ændrer du status for dit medlemskab af Etf senere end den 31. december 2017, er det først muligt for dig at modtage understøttelse 3 måneder efter ændringen fra passivt til aktivt medlem.

Det er vigtigt, at du har styr på din status på dit medlemskab, hvis du skal modtage understøttelse fra Etf under en eventuel konflikt eller lockout i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Det gør vi altid vores medlemmer opmærksom på op til et overenskomstår, som altså er 2018.

Til 1. april 2018 skal alle offentligt ansatte nemlig have ny overenskomst. Hvis forhandlingerne ikke forløber til arbejdsgivernes tilfredshed, så kan de vælge at lockoute de offentligt ansatte. På den anden side kan de faglige organisationer, herunder Etf, vælge at gå i strejke.

Selvom de faglige organisationer altid går til forhandlingsbordet med målet om at forhandle en overenskomst på plads, er truslen om konflikt eller lockout fra arbejdsgivernes side blot de våben, der findes i overenskomstforhandlingerne. Der kan varsles strejke eller lockout for enkelte eller flere arbejdspladser.

FAKTA om regler for medlemskab og understøttelse
 

  • Medlemmer der er ekskluderet på grund af restance, har først ret til konfliktunderstøttelse 3 måneder efter genoptagelsen. Genoptagelsen forudsætter, at restancen er betalt.
     
  • Fra den dag, der er varslet konflikt eller lockout mellem Etf og arbejdsgiver kan du som aktivt medlem ikke melde dig ud af Etf, dette jf. Etf’s vedtægt §8.3.  Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra dette efter skriftlig ansøgning fra et medlem.
     
  • Er du studerende og bliver færdig med studiet i januar 2018, er du berettiget til konfliktunderstøttelse, hvis du er meldt ind i Etf med udgangen af februar 2018.
     
  • Ergoterapeuter, der har udmeldt sig af Etf med baggrund i ansættelse i andet erhverv, og som kan dokumentere medlemskab af tilsvarende faglig organisation i perioden op til genindmeldelse i Etf, kan opnå fulde rettigheder fra den dag, indmeldelsen er modtaget og registreret i Etf. Medlemmet har dermed ret til konfliktunderstøttelse fra den dag, indmeldelsen er modtaget og registreret i Etf.

Tjek dit medlemskab her 

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.