Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ny kørselsordning i AT rammer skævt

Ny kørselsordning i AT rammer skævt

31. oktober 2016
Et udspil til en ændring af kørselsordningen for de tilsynsførende i Arbejdstilsynet rammer de tilsynsførende skævt. Ansatte risikerer op mod 150 km til arbejde.
Arbejdstilsynet
Foto: Colourbox

Af Lasse Ægidius Qvist

Antallet af de såkaldte udkørselssteder i Arbejdstilsynet skal reduceres fra de nuværende 35 til otte, hvis det står til Arbejdstilsynet. Udkørselsstederne er det punkt, hvor kørslen går fra at være de tilsynsførendes egen tid til at være arbejdstid.

Den ændring betyder, at de tilsynsførende, der bor tæt på de tre centre i København, Kolding og Hadsten, nærmest ikke vil blive berørt. Tilsynsførende, der bor i yderområderne, kan i værste tilfælde fremover se frem til at skulle tilbagelægge 150 km om dagen i deres egen tid.

- Det er meget uhensigtsmæssigt, at det her tiltag rammer de tilsynsførende så skævt. Vi ved fra de af vores medlemmer, der vil blive hårdest ramt, at de kan få meget svært ved at få balancen mellem arbejds- og privatliv til at gå op. Jeg er overrasket over tiltaget, da jeg ser, at det står i modstrid til regeringens store fokus på at støtte beskæftigelsen i yderområderne, siger formand, Tina Nør Langager.

Ingen lydhørhed i AT

Udover at udspillet er problematisk for de tilsynsførende i yderområderne, så har ledelsen i Arbejdstilsynet været meget lidt lydhøre, når det ved drøftelserne er blevet dokumenteret og illustreret, hvor skævt den nye kørselsordning vil ramme.

Således kan Ulrik Olsen, der er ergoterapeut og tillidsrepræsentant i Center Øst i Arbejdstilsynet, og derfor har været tæt inde omkring forhandlingerne, berette, at processen ikke har rokket ret meget ved ledelsens oprindelige udspil.

- Det er mildest talt uheldigt, at ledelsen i Arbejdstilsynet har været så lidt samarbejdsvillige i denne her sag. Jeg ved, at tillidsrepræsentanterne har gjort et stort stykke arbejde og er kommet med mange konstruktive forslag, men de har oplevet, at ledelsen ikke har været kompromisvillige. Det er ærgerligt, siger Tina Nør Langager.

Drøftelserne har varet godt et halvt år, og blev afsluttet 1. juli. Hvis udspillet bliver vedtaget, træder det i kræft ved årsskiftet, og så kan tilsynsførende i yderområderne altså se frem til en noget længere arbejdsdag.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.