Hjem > Aktuelt > Nyheder > Lisbeth Krabbe genopstiller som regionsformand

Lisbeth Krabbe genopstiller som regionsformand

10. februar 2017
Regionsformanden for Region Midt-Nord, Lisbeth Krabbe Nielsen, meddeler, at hun genopstiller til formandsposten, når der er valg til marts.
Regionsformand i Midt-Nord, Lisbeth Krabbe Nielsen genopstiller til posten som regionsformand.

Når der til marts er valg til en række politiske poster i ergoterapeutforeningen, vil Lisbeth Krabbe Nielsens navn atter være at finde på stemmeseddelsen til formandsvalget i Region Midt-Nord. Hun genopstiller nemlig som regionsformand.

- Jeg er inde i nogle gode dialoger og processor, og det arbejde vil jeg meget gerne fortsætte med, udtaler Lisbeth Krabbe Nielsen.

En af hendes kæpheste er arbejde med at gøre ergoterapien synlig, især i lokalområderne. Det skal dels være med til at skabe ergoterapeutstillinger.

- Og så har vi som ergoterapeuter rigtigt meget at byde ind med i forhold til at give folk mening i hverdagen, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

Det skal blandt andet ske gennem dialog med lokalpolitikerne.

- Vi må have lokalpolitikerne i tale i forhold til at løfte udfordringerne på sundhedsområdet. Det er dem, der skal strukturere og fordele midler til størst mulig gavn for borgeren, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

En anden ting, Lisbeth Krabbe Nielsen brænder for, er ergoterapeuters arbejdsmiljø. For som hun siger, skal det være til at være i sit arbejde.

- Hvis man sørger for, at arbejdsmiljøet er ordentligt, giver det tifoldigt igen på kvaliteten af plejen, siger Lisbeth Krabbe Nielsen.

Hvis hun bliver genvalgt, er det til hendes tredje periode som regionsformand.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.