Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ergoterapeuter har fodfæste i akutafsnit

Ergoterapeuter har fodfæste i akutafsnit

12. oktober 2015
Ergoterapeuter er blevet en fast bestanddel af personalet i akutafsnittene på Aarhus Universitetshospital, der har knyttet en særlig uddannelse til indsatsen.
Akutmodtagelse
Erfaringerne med ergoterapeut i akutafsnittene på Aarhus Universitetshospital er så gode, at der nu er etableret et 13-dages certificeret uddannelsesforløb plus praktik og eksamen, som skal formalisere indsatsen. Foto: Colourbox

Tekst Jakob Kehlet

Det er tre år siden, at Aarhus Universitetshospital forsøgsvis begyndte at vagtsætte ergo- og fysioterapeuter i akutmodtagelsen. Erfaringerne var så gode, at der nu er etableret et 13-dages certificeret uddannelsesforløb plus praktik og eksamen, som skal formalisere indsatsen.

I alt ni ergoterapeuter har foreløbig været igennem uddannelsesforløbet og fire ergoterapeuter indgår nu dagligt i arbejdet på akutmodtagelsens forskellige afdelinger. Deres opgave er at indgå i det tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker og kvalificere patienternes behandling og udskrivelse.

Ergo- og fysioterapeuternes evne til at mobilisere patienterne fremhæves især som en styrkelse af patientforløbene og patienttilfredsheden.

- Siden vi har fået terapeuterne ind på afdelingen, er patienterne blevet mobiliseret langt hurtigere, og det er jo almen viden, at det er usundt at være sengeliggende for længe, siger overlæge Jens Møller fra Medicinsk Visitationsafsnit.

Som ergoterapeut i akutafsnittet skal man være indstillet på, at der kan opstå situationer, som man kun i begrænset omfang oplever på en sengeafdeling.

- I akutafsnittet kan man opleve, at patienten pludselig bliver dårlig, og så må man agere på det, siger ergoterapeut Maria Mejer Nørgaard.

Derfor er det en fordel at have en del erfaring gerne fra forskellige fagområder, inden man melder sig på akutholdet.

- Det er for eksempel en fordel at have erfaring fra det neurologiske og kirurgiske område, siger ergoterapeut Karina Bovbjerg, der arbejder hver formiddag på den medicinske akutmodtagelse.

Aarhus Universitetshospital arbejder på at etablere en ”mini”-akutuddannelse, som skal rette sig mod ergoterapeuter på stamafdelingerne, da man her i stigende grad oplever, at patienterne her er mere syge og dårligere end tidligere.

Kommentarer

Akutuddannelsen
- Efteruddannelse for ergoterapeuter og fysioterapeuter, der arbejder inden for akutområdet.

Hvis nogen kunne have interesse i uddannelsen kan jeg tilføje, at uddannelsens sigte er at give ergoterapeuter og fysioterapeuter, der har arbejdsfunktioner i akutområdet, aktuelle og nødvendige terapeutfaglige kompetencer, med henblik på, at give akut indlagte og ambulante patienter behandling og observation af høj kvalitet. Uddannelsen udbydes af Center for kompetenceudvikling. Uddannelsen er svarer til 10 ECTS point. Kursuskatalog Plan2learn: https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=26293

Der har været en lang række terapeuter involveret i tilblivelsen af uddannelsen herunder Regionsterapeutrådet. Den primære arbejdsgruppe har det sidste 1½ år været Lis Daugaard Fysioterapeut, Jørn Lind Jacobsen Ledende terapeut, Inger Mosbæk Greve Uddannelseskonsulent Center for Kompetenceudvikling, Region Midt og Helle Østergaard Uddannelsesansvarlig Aarhus Universitets Hospital.

Den omtalte ”miniakutuddannelse” er et 2 dages kursus og er under udarbejdelse. Der udbydes foråret 2016 og titlen bliver Ergoterapeuter og fysioterapeuter på akuthospital. Kurset bliver annonceret på hjemmesiden Plan2learn.

Med venlig hilsen Helle Østergaard

Hvis vi skal sikre sammenhængende patientforløb, er det et must med ergoterapeuter på akutafsnit.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.