Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ergoterapeut valgt til international post

Ergoterapeut valgt til international post

15. november 2017
Helle Puggard, ergoterapeut på Aalborg Universitetshospital og næstformand i DFS Håndterapi, er valgt til President Elect i European Federation of Societies for Hand Therapy.
DSF Håndterapi
Helle Puggard, der er næstformand i DSF Håndterapi er valgt til posten som President Elect, hvor hun overtager formandsskabet i 2019.

Helle Puggard, der har været delegeret medlem for Danmark siden 2009, er valgt til President Elect i EFSHT efter afstemning blandt de delegerede.

Når man nomineres og vælges som President Elect har man denne funktion i 2 år, efterfulgt af 2 år som President og derefter af 2 år som Past President. Helle Puggard overtager således formandskabet i sommeren 2019.

- Jeg har syntes, det har været et spændende privilegie at være med til at støtte og udvikle håndterapi-specialet i Europa gennem mine år som delegeret. Jeg sætter stor pris på den tillid mine europæiske kollegaer viser mig ved at pege på mig som formand og ser frem til de udfordringer, der følger med arbejdet. Det er ingen hemmelighed, at fortsat udvikling af håndterapi ligger mig meget på sinde, og derfor er jeg taknemmelig for at få lov til at arbejde videre med det, både på dansk og på europæisk niveau, siger Helle Puggard i forbindelse med valget til President Elect.

EFSHT er en organisation bestående af 20 medlemslande, som hver har en delegeret i organisationens Council (råd, red).

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.