Der har været valg til ETF's Bevillingsudvalg. Her kan du læse mere om udvalget, og hvem der sidder i udvalget.

Bevillingsudvalgets formål er at fremme kvalitetsudvikling og forskning i ergoterapi og områder med relevans for professionens udvikling ved at bevilge midler fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond og Studierejsefond. Der uddeles midler to gange årligt.

Bevillingsudvalget består af syv ergoterapeuter som samlet set repræsenterer følgende områder:

  • Tre medlemmer fra forskningsområdet
  • To medlemmer fra praksis
  • Et medlem fra lederområdet
  • Et medlem fra ETF’s Hovedbestyrelse repræsenteret ved ETF’s næstformand

Funktionsperioden er to år og starter ultimo februar. Pladserne opslås forskudt, således at fire pladser opslås i ulige år og tre pladser i lige år. Bemærk venligst at den ene af de syv pladser er reserveret til et medlem af ETF’s Hovedbestyrelse.

Der har været valg til den ene forskningsplads, den ene praksisplads samt lederpladsen. De valgte er:

  • Anette Enemark Larsen, fra Københavns Professionshøjskole genopstillede og er udpeget til forskningspladsen pr. 1.2.2024
  • Lykke Kjær, fra Ringsted kommune genopstillede og er udpeget til praksispladsen pr. 1.2 2024
  • Rikke Møller Jensen, fra Regionshospitalet Horsens stillede op og er udpeget til lederpladsen pr. 1.2. 2024

Bevillingsudvalget har tilknyttet en konsulent og en sekretær. Eventuelle spørgsmål til ETF's fonde og puljer kan rettes til:

 
Fonde og puljer

ETF's Fonde og Puljer
 

Søg støtte

Næste ansøgningsrunde til ETF's Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond og Studierejsefond er:
15. februar 2024.

Find ETF’s elektroniske fondsansøgningsprogram efond her

Praksispuljen og Forskningsfonden har årligt mere end 1.4. mio. kr. til uddeling. Midlerne kommer fra de aktive, fuldt betalende medlemmer, som årligt indbetaler 184 kr. til puljerne, som en del af medlemskontingentet.