Hjem > Aktuelt > Nyheder > Demenshandleplan: Etf sidder med ved arbejdsbordet

Demenshandleplan: Etf sidder med ved arbejdsbordet

30. november 2015
Arbejdet med den nationale handleplan for demens er i gang. Ergoterapeutforeningen sidder med ved arbejdsbordet og har mandag den 30. november været i Sundheds- og Ældreministeriet til møde omkring det forestående arbejde.
Demens
Etf er naturlig samarbejdspartner, når der er tale om udvikling af den nationale handleplan for demens. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Fra Christiansborg sendes lige nu signaler, som Ergoterapeutforeningen handler på. Regeringen understreger med sin ambition om den nye handleplan for demente, at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv. Det er Etf naturligvis enig i.

- Ergoterapeuter gør en forskel for demente borgere i praksis. Både når der er brug for det i hverdagen og til at skabe hjem – og ikke institutioner. De har kompetencerne til at skabe tryghed og nærmiljøer med genkendelighed, som indbyder til aktivitet og deltagelse for alle - uanset den enkeltes ressourcer, siger Tina Nør Langager, der sætter sig i formandsstolen i Etf den 1.december.

Etf arbejder altid for, at ergoterapi og ergoterapeuter i videre omfang tænkes ind i forebyggelse, genoptræning og rehabilitering og inddrages aktivt i de politiske processer. Ergoterapeuter er da også en naturlig del af løsningen på mange af borgernes og samfundets udfordringer.

- Jeg ser Etf som en naturlig samarbejdspartner, når vi taler om udvikling af fx den nationale handleplan for demens. Jeg er meget tilfreds med, at vi er inviteret med ved bordet i ministeriet om dette arbejde. Det giver os en mulighed for at pege på ergoterapiens effekt og mulighed over for demente borgere og pårørende i deres hverdag, siger Tina Nør Langager.

Etf's anbefalinger

Etf anbefaler følgende fire hovedelementer i handlingsplanen:

  • Tidlig indsats og opsporing, også med fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og samfundet
  • Aktiv støtte til de pårørende, evt. med en ”pårørendeuddannelse”
  • Fokus på demensvenlige boliger, som understøtter borgerens tidligere livsværdier og livsformer
  • De rette medarbejderkompetencer i de forskellige indsatser

Etf følger løbende op på demensdagordenen og bringer seneste nyt om arbejdet med National handleplan for demens. Følg med på etf.dk, i Ergoterapeuten og foreningens øvrige medier.

Og glæd dig til det kommende nummer af Ergoterapeuten, der lander i din postkasse omkring den 8. december. Her er der fokus på netop demens.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.

Relaterede nyheder