Hjem > Aktuelt > Nyheder > Alt for mange sanserum støver til

Alt for mange sanserum støver til

21. august 2017
Sanserum og målrettet sansestimulering bliver mere og mere anerkendt som redskab og metode i det ergoterapeutiske arbejde, både på psykiatriske afdelinger og på plejehjem, hvor der i disse år etableres sanserum som aldrig før. Men et nyt sanserum gør det ikke alene, og det halter med oplæringen af personalet, mener ergoterapeut Hanne Holmer, der har arbejdet med og undervist i sansestimulering og sanseintegrationsbehandling i mere end 25 år.
Sanserum
76-årige Inga Larsen har tankemylder og nyder stor gavn af den ergoterapeutiske metode med målrettet sansestimulering og sanserum. Foto: Sara Galbiati.

Af Trine Vu

Et splinternyt sanserum er superflot og efterhånden nærmest ved at blive en selvfølgelig del af indretningen på både psykiatriske afdelinger og plejehjem. Sanserum kan nemlig både berolige, vække og forebygge urolig adfærd.

Ergoterapeut Hanne Holmer, der har undervist i brugen af sanserum i over 25 år, skønner, at der i dag er 300-400 sanserum i Danmark. Hun er glad for, at brugen af sansestimulering bliver mere og mere anerkendt og sanserummet dermed et almindeligt redskab.

Men der er et problem, mener hun.

- Det er dejligt, at politikerne har fokus på at nedbringe tvang i psykiatrien og på at prioritere livskvaliteten på ikke mindst plejehjemmene, og det er jo ikke mindst derfor, at så mange institutioner i de senere år har fået midler til at etablere sanserum. Men jeg må indrømme, at jeg er ærgerlig over, at man bruger så mange penge på at bygge sanserum, når man ikke samtidig sikrer, at der er ressourcer til at uddanne personalet i at bruge dem i hverdagen, siger Hanne Holmer og forklarer:

- Et fint sanserum er visuelt set et meget synligt bevis på, at her er man med på de nyeste behandlingsmetoder og her prioriterer man borgernes livskvalitet. Men man glemmer, at personalet skal klædes på til at bruge det nye redskab, og derfor står alt for mange nye sanserum i dag ubrugte hen og støver til. Jeg har endda i de seneste år set, at nogle sanserum er endt som opbevaringsrum – og det er sørgeligt at se, siger Hanne Holmer.

Selv om hun er en stor fortaler for etablering af sanserum, så Hanne Holmer faktisk hellere, at man startede med at bruge ressourcer på at klæde sit personale ordentligt på til at se mulighederne for at bruge sansestimulering i hverdagen, hvis der ikke er råd til både etablering af sanserum og uddannelse af personale.

- Anvendelse af sanseintegrationsteorien i det ergoterapeutiske arbejde er en måde at forstå mennesker på og lære dem at kende som mennesker. Hvad er deres præferencer og hvilke sensoriske input får de ud af det? Nogle er meget aktive, andre vil hellere ligge på sofaen med et blad. Det er væsentligt at vide, fordi hvis en løber pludselig ikke længere kan løbe, er det jo de sanser, som vedkommende fik stimuleret ved at løbe, man skal kompensere for. Nogle gange skal der kun små ting til, men det kræver viden at sætte rigtigt ind, forklarer Hanne Holmer og tilføjer:

- I effektivitetens hellige navn kommer vi f.eks til at passivisere de ældre på plejehjemmene, fordi det ofte er hurtigere for personalet at gøre tingene selv. Men når man fratager et menneske sine sædvanlige gøremål, så falmer hele sanseapparatet, og man mister evnen til at udføre funktionerne. Hvis en mand, der altid har klippet hækken, ikke længere kan klippe hæk, skal der sættes noget andet i stedet.

Hanne Holmer deltog i forsommeren i en Snoezel-/multisensory stimulation-konference i Canada med fokus på forskning indenfor området, og her fremgik det, at antallet af sanserum i udlandet boomer om end endnu mere end herhjemme.

- Det er altså mere end en fiks idé, brugen af sanserum er ved at blive stort, og der foreligger mere og mere evidens for brugen af disse rammer, siger hun.
Hanne Holmer har i over 30 år arbejdet med sanseintegrationsbehandling, særligt inden for det psykiatriske arbejdsområde. I 1995 var hun med til at etablere Snoezelhuset i Maribo, og siden har hun arbejdet med at udvikle, formidle og undervise i brugen af sanserum.

Kommentarer

Det er trist at sanserum står ubrugte hen uden aktivitet.
Jeg er helt enig i at der er to forudsætninger som må komme først, nemlig viden om anvendelsen af et sanserum og at stimuli vælges på grundlag af analyse omkring hvad borgeren har brug for.
Her har vi som ergoterapeuter et rigtigt godt fundament for at arbejde med dette. Samtidig er vi så heldige at vi har en ressource som Hanne Holmer, der tilbyder det som der skal til, for at få støvet af i sanserummet og bevidst bruge sansestimulering til gavn for de borgere, som har så brug for de rette sanseindtryk.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.