Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ældremilliarden: Midlerne højner rehabilitering og hjælp til selvhjælp

Ældremilliarden: Midlerne højner rehabilitering og hjælp til selvhjælp

22. januar 2014
Da Regeringen, Venstre og De Konservative i november sidste år fik en Finanslovsaftale på plads afsatte man en pulje på 1 milliard kroner årligt de næste fire år til ældresektoren.
Foto: Heidi Lundsgaard

En undersøgelse fra Politiken Research viser, at alle adspurgte kommuner (halvdelen af alle kommuner, red.) vil søge puljen, og hele 67 procent af dem angiver, at de ekstra midler især skal bruges til styrkelse af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen. Ergoterapeutforeningen støtter overordnet initiativer omkring aktiv rehabilitering frem for passiv pleje. Fordi foreningen grundlæggende mener, at alle har ret til et aktivt hverdagsliv.

- Når kommunerne vil bruge de ekstra midler til rehabiliteringsindsatsen mener vi, at det er det rigtige formål pengene bliver anvendt på. Netop hverdagsrehabilitering er for de borgere, som kan profitere af træning og rehabilitering, og dem som har mulighed for at opnå bedre funktionsniveau. Der er næppe ret mange, der har lyst til at blive afhængig af hjemmehjælp, hvis de i stedet kan komme til at klare sig selv efter rehabilitering, siger Gunner Gamborg i forbindelse med kommunernes udmeldinger om anvendelsen af midlerne.

Hensynet til de svageste borgere

Når kommunerne nævner genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen som det primære anvendelsesområdet er det ikke alle der erklærer sig enige i det formål. Både Ældresagen og FOA har meldt ud at når kommunerne ikke har tænkt sig at sætte de ekstra midler ind på den personlige eller praktiske pleje, så lader man de svageste borgere i stikken.

Spurgt til dette synspunkt svarer Gunner Gamborg: - Svage ældre - eksempelvis demente - hvor udviklingspotentialet frem imod at kunne klare sig ikke er til stede, skal selvfølgelig have anstændig hjælp. De skal kunne komme i bad, få hjælp til rengøringen osv. Hverdagsrehabilitering har sine naturlige begrænsninger overfor de svageste ældregrupper

Rette kompetencer til rette opgaver

Bekymringen for, at alle borgere henvises til træning og rehabilitering frem for pleje er også fremherskende i debatten om ældremilliarden, fordi der sættes spørgsmålstegn ved om projekterne med ”aktiv hverdag” blot er kommunale sparerøvelser.

- Hvis man sætter relevante fagpersoner til at visitere til hverdagsrehabilitering og ikke alene måler visitatorerne på, hvor meget de kan skære ned, kan jeg ikke se, der er noget problem. Det handler som altid om at sætte de rette kompetencer til at løse de rette opgave. For borgerne, så de får den bedste kvalitet i ydelserne, udtaler Gunner Gamborg.

Borgernes mål er ikke ”farlige”

Borgerinddragelse er en vigtig faktor i rehabiliteringsforløb. Hvis borgerne selv er med til at sætte målene, giver det både fle­re relevante mål og kortere forløb. Det giver mere ef­fektive velfærdsydelser, når folk motiveres af deres egne inter­esser, og når målene har værdi for dem.

Blandt andet viser en analyse, som ergoterapeut og master i offentligledelse Anne Sloth-Egholms har lavet, at de ekstra mål ikke - som antaget – handler om, at borgerne prioriterer mål inden for deres fritidsliv, men at de primært ønsker at kunne kla­re personlig hygiejne og daglig husførelse selv.

- Det betyder, at borgerne og kommunen oftest har fælles prioriterede mål med rehabiliteringen. Langt de fleste borgeres mål kan rummes inden for de kommunale ”pakker”. Inddragelsen af borgene udfordrer derfor ikke systemet unødigt, og jeg mener, at det eneste rigtige og rimelige er, at borgerne selv er med til at prioritere, det der er vigtigst i deres liv og hverdag, siger Gunner Gamborg.

Se fordelingen af midlerne mellem kommunerne på Social,- Børne og Integrationsministeriets hjemmeside 

Læs også artiklen "COPM gør hverdagsrehabilitering mere effektiv