KPPE - Pitch-træning: Få sparring til din virksomhed eller på din forretningsidé (workshop)

Vil du gerne udvikle din private praksis eller har du som iværksætter en god idé, som du gerne vil have feedback og sparring på, så kom til workshop med Ergoterapeutforeningen og CONNECT Denmark. Du kan få konkrete råd til, hvordan du udvikler din forretning, skaffer (flere) kunder og kommer godt i gang.
Torsdag 15. juni 2017
10.00
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
1358 København K

 

Arrangement i samarbejde mellem CONNECT Denmark og Ergoterapeutforeningen

 

Hvad handler arrangementet om

Ergoterapeutforeningen og CONNECT Denmark afholder for fjerde gang et fælles pitch-træningsarrangement, hvor du som ergoterapeut med egen virksomhed eller drøm om at starte egen virksomhed, kan få sparring på din forretningsidé.

At pitche er at kunne ”sælge” sin forretningsidé, projekt, koncept eller produkt overfor forskellige målgrupper på en klar og tydelig måde – og på kort tid.

En god pitch er afgørende for, om man kommer i yderligere dialog med målgruppen, og kan være nøglen til at ”få foden indenfor døren” hos potentielle kunder m.fl.

Træning i at pitche en forretningsidé

Du skal komme med en skarp præsentation af din virksomhed eller din forretningsidé. Præsentationen skal vare maksimalt 5 minutter og være målrettet dem, man ønsker at adressere.

Du skal pitche din virksomhed eller forretningsidé for et panel af mentorer som CONNECT Denmark sammensætter. Panelet består af 4-6 dygtige forretningsfolk fra CONNECT Denmarks medlemskreds, som er vant til at vurdere forretnings- og vækstpotentialer.

Du skal pitche din virksomhed eller forretningsidé to gange på dagen. Der vil være en første og anden runde, og du har mulighed for at justere din pitch mellem de to runder.

Panelet vil vurdere præsentationerne og give anbefalinger til forbedring af pitchen. Du vil også få feedback på din virksomhed eller forretningsidé. I mellem de to runder vil mentorerne fra panelet være til stede for at hjælpe dig med at styrke din pitch.

Før arrangementet udsender CONNECT Denmark en pitch-guideline til inspiration, der anviser, hvordan man bedst udarbejder sin egen 5 min. pitch.

Deltagerantal og forudsætninger

Der er plads til max. 6 deltagere.

Du skal være medlem af Etf og KPPE ellers ingen forudsætninger for at deltage.

Tilmelding og pris

Pitch-træningen er gratis og tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.

Sted

Ergoterapeutforeningen, Nørre Voldgade 90, 1358 K, Snoreloftet.

Kontaktperson

Forhandlingskonsulent Ulla Kjelgaard, dir.tlf. 5336 4935, mail uk@etf.dk

Program

09:30 - 10:00 Fremmøde - Kaffe/te og morgenbrød

10:00 - 10:15 Velkomst v/Etf og CONNECT Denmark

10:15 - 12:15 Første Pitch-træningsrunde

12:15 - 13:15 Frokost

13:15 - 15:30 Anden Pitch-træningsrunde (inkl. kaffepause)

15:30 - 16:00 Evaluering og afslutning v/Etf og CONNECT Denmark

16:00 - 17:00 Networking