Det er dit frie valg, om du vil være medlem af en a-kasse og hvilken a-kasse du vil meldes ind i.
Etf anbefaler dog medlemskab af Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, DSA fordi:
- DSA er en arbejdsløshedskasse, som kun optager og servicerer ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer, bioanalytikere og sygeplejsersker. Det betyder, at DSA har et stort kendskab til dit arbejdsmarked og er specialiseret i at hjælpe medarbejdere med en sundhedsfaglig uddannelse som f.eks ergoterapeuter, tilbage på arbejdsmarkedet.
- DSA’s jobformidling DSAjobsøger er en digital jobsøgemaskine, hvor du kan se mange jobopslag inden for dit fag. Som medlem af DSA har du adgang til DSAjobsøger.
- Etf’s næstformand Lene Barslund sidder i DSA’s hovedbestyrelse og har dermed indflydelse på, hvordan a-kassen drives.
DSA optager nyuddannede, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Hvis du vil skifte a-kasse, skal du ikke melde dig ud, men bede om at blive overflyttet fra den ene a-kasse til den anden. Derved bevarer du din anciennitet.
Hvis du vil vide mere så klik her >




