Om netværket

 

Ergoterapeuter i Geriatri er en faglig sammenslutning af ergoterapeuter, der interesserer sig for og arbejder med ældre.

Netværket har til formål at gavne medlemmernes interesser ved:

  • at indsamle og formidle viden og erfaringer på området
  • at oprette idébank med temaer
  • at skabe kollegialt netværk, der kan yde støtte til løsning af uddannelses- og arbejdsmæssige opgaver
  • at opmuntre til at bistå ved undersøgelser af arbejdsområdet
  • at medvirke til udviklingen af ergoterapi på området
  • at fremme tværgående samarbejde mellem ergoterapeuter og andre faggrupper
  • at bistå Regionsbestyrelser, Hovedbestyrelsen og Faglig afdeling ETF vedrørende spørgsmål indenfor netværkets faglige område

Ældre har brug for ergoterapeuter af mange forskellige årsager. Det er derfor et af Ergoterapeuter i Geriatri's fornemste opgaver at rumme alle de problemstillinger og arbejdsområ-der, som er relevante for ergoterapeuter, der arbejder med ældre. I netværket rummes allerede nu en masse ressourcer. 
Ergoterapeuter i Geriatri's Nyhedsbrev, der udkommer ca. to gange om året, indeholder blandt andet ny viden omkring ældre, demens, træning, referater fra Demensdagene, Ergoterapikonference, nyttige adresser og meget andet.
Ergoterapeuter i Geriatri arrangerer temaaftener, hvor emner, der er relevante for ergoterapeuter, der arbejder med ældre, vil blive taget op. Dette kan ske i form af foredrag eller debatforum.

ergoterapeuter i Geriatri rummer alt, som kan være af interesse for ergoterapeuter, der arbejder med ældre. Det forekommer ofte, at ældre som henvises til rehabilitering/genoptræning har et sammensat sygdomsbillede, derfor dækker Ergoterapeuter i Geriatri:  

  • Ældre og deres fysiske funktion
  • Ældre og fysisk sygdomme (fx apoplexi, osteoporose, gigt mm)
  • Ældre og deres psykiske funktion
  • Ældre og psykiske sygdomme (fx depression, demens mm)
  • Ældre og deres psyko-sociale vilkår
  • Ældre og deres psyko-sociale liv (fx ensomhed, sorg, tab mm)
  • Ældre og bevarelse af helbred og funktionsevne (fx hvorledes arbejder ergoterapeuter med forebyggelse, lov om forebyggende hjemmebesøg mm)
  • Ældre og boligen (fx tekniske hjælpemidler, transport mm)
  • Dokumentation af ergoterapeuters genoptræning
  • Referater af møder og konferencer vedrørende raske og svage ældre

    Det overordnede formål med Ergoterapeuter i Geriatri er, at rumme aktuel viden om hvorledes ergoterapeuter kan forebygge færdighedstab hos ældre.