Løn&Ansættelse
Udskriftsvenlig

På langt de fleste offentlige arbejdspladser er der formelle rammer for samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. Der kan være stor forskel på, hvordan 'samarbejde' betegnes på arbejdspladserne.

Hvorvidt man følger en SU- eller en MED-aftale er fastlagt i den enkelte kommune, region eller i Staten. Hvis du er i tvivl om, hvilken aftale din arbejdsplads følger, kan du undersøge det via jeres intranet eller spørge din TR eller AMiR.

Ansat i kommune eller region

SU

SU er en forkortelse af SamarbejdsUdvalg og referer til det samarbejdssystem, der er reguleret af SU-aftalen.

Alle bestemmelser i en SU-aftale gælder uanset, hvor man er ansat. Vel at mærke, hvis man følger en SU-aftale.

MED

MED er en forkortelse af MEDindflydelse og MEDbestemmelse og referer til det samarbejdssystem, der er reguleret af Rammeaftale om MEDindflydelse og MEDbestemmelse. Langt de fleste offentlige arbejdspladser har forhandlet en lokal MED-aftale med afsæt i rammeaftalen.

En af forudsætningerne for at indgå en MED-aftale er, at man samtænker samarbejde og sikkerhedsarbejdet. Strukturen for samarbejde og sikkerhedsarbejdet kan være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, idet den er tilpasset den enkelte kommune eller region. 

TR/SU-aftalen, 2008, på det kommunale og regionale område er endnu ikke underskrevet. Den vil blive lagt på hurtigst muligt. 

Rammeaftalen om MEDindflydelse og MEDbestemmelse, 2008, på det kommunale og regionale område er endnu ikke underskrevet. Den vil blive lagt på hurtigst muligt. 

TR/SU-aftalen for Københavns Kommune er opsagt 31. marts 08. Herefter gælder samme enten TR/SU-aftalen eller MED-aftalen, som for de øvrige kommuner. Det er primært bestemmelser i relation til samarbejde, der tilpasses visse af de københavnske bestemmelser.  

 

Ansat i Staten

Aftale om samarbejde

Samarbejdsaftalen er et sæt minimumsregler for, hvordan det formaliserede samarbejde mellem ledelse og medarbejdere skal foregå.

Rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse

Rammeaftalen åbner mulighed for at man kan aftale et mere omfattende og intensivt samarbejde omkring arbejdspladsens nuværende og fremtidige forhold end det der står samarbejdsaftale foreskriver. Ledelse og medarbejdere kan i lokale aftaler fastlægge rammer for dette samarbejde, der passer med den kultur, tradition, ønsker og behov, som den enkelte arbejdsplads har. Rammeaftalen har som formål at udbygge samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på i højere grad at involvere medarbejderne i fastlæggelse og udmøntning af arbejdspladsens målsætning. Det er endvidere formålet med rammeaftalen at udvikle personalepolitiske rammer, som ansporer til medarbejderudvikling, og som skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætning samt at medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og sikre et godt arbejdsmiljø.

Vejledning til aftalerne

I forbindelse med samarbejdsaftalen er der udarbejdet en vejledning, som indeholder kommentarer til aftalens enkelte punkter. Vejledningen gælder også "Rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse".

Læs mere om "samarbejde" i Staten her>