Generalforsamling i FNE Dansk Håndterapiforening

11.11.11 i Gentofte.

Referent: Helle Puggård

Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer
2. Godkendelse af den omdelte dagsorden
3. Formandens beretning
4. Regnskab ved kassereren
5. Valg af to stemmetællere
6. Indkomne forslag
a)    Forslag om opløsning af netværket FNE Dansk Håndterapiforening
b)    Forslag om stiftelse af nyt selskab ”Ergoterapifagligt selskab for håndterapi”
7. Evt.


Ad 1.
Ordstyrer Lene Barslund (LB), næstformand i Etf.
LB konstaterer af generalforsamlingen er lovligt indkaldt. Bestyrelsens to forslag om henholdsvis opløsning af FNE’en og stiftelse af Ergoterapifagligt selskab for håndterapi er rundsendt til de fremmødte pr. mail og til FNE’ens øvrige medlemmer pr. post.

Ad 2.
Ny dagsorden er omdelt. LB forklarer, at det er mest hensigtsmæssigt at opdele dagsordenen i to; én for generalforsamling i FNE’en og én for stiftende generalforsamling i Ergoterapifagligt selskab for håndterapi. Den nye dagsorden godkendes.
Mht. FNE’ens underselskab Dansk Selskab for Håndterapi: med baggrund i en eventuel overgang til et nyt fagligt selskab vil bestyrelsen, såfremt den bliver genvalgt se på evt. nødvendige vedtægts-ændringer og beslutte, om der skal gennemføres særskilt generalforsamling i dette selskab eller om det kan vente til næste generalforsamling i 2013.

Ad 3.
Formandens beretning godkendes. Der var ros for bestyrelsens arbejde fra forsamlingen.

Ad 4.
Peter Skødt redegør for årsregnskaber for 2009 og 2010 samt for det foreløbige regnskab for 2011. Regnskaberne godkendes.

Ad 5.
Merete Nielsen og Lene Jensen fra Gentofte vælges som stemmetællere. Der er 31 stemmeberet-tigede til stede.

Ad 6.
LB fremlægger bestyrelsens forslag a, herunder Etf’s bevæggrunde til at igangsætte arbejdet med oprettelse af faglige selskaber. En af grundtankerne er, at de nye faglige selskaber skal være mere faglige og mindre politiske. Forsamlingen er enig om, at afstemning foregår ved håndsoprækkelse.
Ad forslag a: Der er 30 stemmer for opløsning af netværket. 1 undlader at stemme.
Ad forslag B: Der er 31 stemmer for stiftelse af nyt fagligt selskab.

Ad 7.
Intet.

Stiftende generalforsamling i Ergoterapifagligt selskab for håndterapi

11.11.2011 i Gentofte.

Samme ordstyrer, referent og stemmetællere som under FNE-generalforsamlingen.

Dagsorden:
1. Forslag til aktiviteter de kommende år (herunder info fra bestyrelsen)
2. Kontingent for det kommende år:
    Forslag om 200 kr. for ordinære medlemmer og 500 kr. for associerede medlemmer
3. Budget for det kommende år (FNE’ens egenkapital tilføres selskabet)
4. Beslutning om valgform vedr. valg af bestyrelsesmedlemmer
    (§ 3, stk. 2: på generalforsamling eller ved urafstemning)
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer (6 pladser samt 2 suppleanter)
     På valg er:        Kecia Ardensø (genopstiller)
        Helle Puggård (genopstiller)
        Alice Ørts (genopstiller)
        Anja Skriver (genopstiller)
        Mette Kudsk Olsen (genopstiller)
        Peter Skødt (genopstiller)
6. Valg af økonomisk kontrollant og –suppleant
7. Evt.


Ad 1.
Alice Ørts redegør for bestyrelsens 3 planlagte fokusområder for de kommende år:
-    Arbejdet med at arrangere den skandinaviske kongres i Danmark i 2012 (pga. denne afhol-des der ikke efterårstemadag i 2012)
-    Fejring af foreningens 25 års jubilæum i 2012
-    Implementering af de nye vedtægter for det faglige selskab
Der er tillige ønsker fra forsamlingen om, at bestyrelsen arrangerer kurser om albueproblematik-ker og Mulligan-konceptet.


Ad 2.
Forslaget godkendes.

Ad 3.
Peter Skødt redegør for budgettet for 2012-2014. LB gør opmærksom på, at det årlige tilskud fra Etf stiger fra 8.000 kr. til 15.000 kr. pga. overgangen til et fagligt selskab.
LB foreslår, at der afsættes 20.000 kr. til afholdelse af jubilæet i stedet for 10.000 kr. Dette rettes.
Budgettet godkendes.

Ad 4.
Der stemmes om hvorvidt bestyrelsesmedlemmer fremover skal vælges ved urafstemning blandt alle medlemmer eller ved valg i forbindelse med generalforsamlinger. Der er flertal for valg i for-bindelse med generalforsamlinger.

Ad 5.
LB redegør for, at man, udover de seks pladser i bestyrelsen, gerne vil have valgt suppleanter, som kan træde ind i tilfælde af afgang fra bestyrelsen eller længerevarende fravær. Der er en drøftelse af evt. suppleanters funktion. Disse vil få tilsendt dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder-ne, men deltager ikke på selve møderne.

Følgende stiller op til valget:
-    Gry Gerster, Roskilde Kommune
-    Jakob Jakobi Johansen, Gladsaxe kommune
-    Peter Skødt, Aarhus Universitetshospital
-    Anja Skriver, Odense Universitetshospital
-    Alice Ørts, Odense Universitetshospital
-    Mette Kudsk Olsen, Københavns Kommune
-    Kecia Ardensø, Køge Sygehus
-    Helle Puggård, Aalborg Sygehus
Alle i den siddende FNE-bestyrelse genvælges og med Gry og Jakob som henholdsvis 1. og 2. sup-pleant.

Ad 6.
LB redegør for opgavens omfang. Karin Rønhøj, Aarhus Universitetshospital, vælges som økono-misk kontrollant. Ingen suppleanter vælges, da ingen andre ønsker det.

Ad 7.
Der bliver spurgt til emner, pris mv. mht. den kommende skandinaviske kongres. Prisen for tera-peuter bliver ca. 2100 kr. inkl. festmiddag. Der henvises i øvrigt til kongressens hjemmeside: sssh2012.dk

LB afrunder mødet med på egne og Etf’s Hovedbestyrelses vegne at takke bestyrelsen for det sto-re arbejde, bestyrelsen har udført de foregående to år.