Uddannelse
Udskriftsvenlig

Studieophold i udlandet

Du kan som studerende vælge at tage en nærmere fastlagt del af din uddannelse i udlandet. Det gælder både inden for den kliniske og den teoretiske del. Som studentermedlem af Etf er du dækket af vores praktikansvarsforsikring. Læs mere her > 

Uddannelsesstederne har indgået forskellige aftaler med tilsvarende studiesteder i forskellige lande. For at orientere dig om aktuelt gældende aftaler kan følgende hjemmesider hjælpe dig:

www.iu.dk Styrelsen for International uddannelse
www.bliv-ergoterapeut.nu - På hvert uddannelsessted er der en international koordinator, som kan kontaktes.
Legat til udlandsophold >

Arbejde i udlandet

Det er de relevante udenlandske myndigheder, der afgør, om din uddannelse giver dig ret til at arbejde i et andet land. Læs mere her >
Sundhedsstyrelsen udsteder attestation > ("good standing") til ergoterapeuter, der vil arbejde i udlandet.
Husk at undersøge de pensionsmæssige konsekvenser af et udlandsophold. Det gælder både folkepension, arbejdsmarkedspension og privattegnet pension. Du skal også være opmærksom på andre praktiske, sociale og forsikringsmæssige forhold. Læs mere her >

Har du arbejdet i udlandet?

Hvis du har erfaringer med arbejde eller studier i udlandet og gerne må kontaktes af andre medlemmer, så send en mail til konsulent Tina Birch, tbi@remove-this.etf.dk med land, periode/årstal, navn, kontaktdata og arbejdsområde. 

Udenlandsk ergoterapeutuddannelse

Vil du have dansk autorisation på baggrund af en udenlandsk ergoterapeutuddannelse, kan du læse mere her >

Marie Engel Jensen er 25 år og blev uddannet ergoterapeut i sommeren 2010. Hun tog sin 7. semester praktik i Indien, blev inspireret og fik lyst til at arbejde som ergoterapeut i udlandet. Så i foråret 2012 besluttede hun sig for at tage til Nepal og arbejde frivilligt som ergoterapeut. Læs hendes beretning her:

Jeg valgte at rejse med Projects Abroad. Som organisation gav de mig de fysiske rammer og gode kontakter, men stadigvæk en faglig frihed i det frivillige arbejde. Projects Abroad havde ikke haft uddannede ergoterapeuter udsendt før, derved blev jeg selv meget deltagende i det opsøgende arbejde og planlægningen af turen. Det tog dog lidt tid og jeg kunne ikke helt finde et sted, der stemte overens med mine forventninger.

En dag blev jeg kontaktet af Sahara Rehabilitation Hospital som primært arbejder med rehabiliteringen efter blodpropper samt neurologiske og genetiske sygdomme. Hospitalet er 6 år gammelt, og er førende indenfor inden for rehabiliterings arbejdet i Nepal. De fleste af fysioterapeuterne har haft muligheden for at tage deres uddannelse i Indien, hvor viden og interessen også er opstået for ergoterapi.

Før jeg ankom havde der været en 2. års ergoterapeutstuderende fra Australien. Hun havde gjort et stort arbejde med opstart af ergoterapi på Sahara. Jeg fik tildelt mit eget kontor samt behandlingsrum muligheden for at få skaffet alle nødvendige materialer, hvis der var noget jeg manglede.

Jeg arbejdede sammen med fysioterapeuterne, akupunktør, radiograf og taleterapeut. På 2 måneder arbejdede jeg med 14 patienter, lavede oplæg for personalet om ergoterapi, samt havde en fysioterapeut studerende til at følge mit arbejde i 14dage.  

Den 11. maj afsluttede jeg 2 måneders frivilligt arbejde på Sahara Rehabilitation Hospital. Som nyuddannet ergoterapeut har opholdet givet mig en masse gavnlige erfaringer.  Det har været en inspirerende oplevelse at arbejde med ergoterapi i en anden kultur og arbejde for et andet sundhedssystem. Det giver den vildeste følelse, når det lykkes at arbejde fagligt, på tværs af kulturer og når dit arbejde har en afgørende indvirkning på patienten. Desuden fik jeg prøvet at arbejde selvstændigt som terapeut. Sahara Rehabilitation Hospital er både oplagt for uddannede ergoterapeuter, eller som praktikplads til studerende.

Jeg kan kontaktes på marieengel@hotmail.com, og svarer gerne på spørgsmål. 

INTERNATIONALT ERGOTERAPEUT-SAMARBEJDE

Find de udenlandske ergoterapeutforeninger på WFOT's hjemmeside > 

Europæisk samarbejde i COTEC >

Uddannelsesnetværk i Europa ENOTHE > 

Læs portrætter af ergoterapeuter i udlandet:  
Finland >
Grækenland >
Serbien >
Tyskland >