Træning før hjemmepleje er en win-win-win-situation
Der er en gevinst at hente for både borgeren, kommunen og medarbejderne ved at henvise til træning før hjemmehjælp, fastslår forsker fra Dansk Sundhedsinstitut.
Af Karen Kjærgaard
Det er ikke bare en win-win-situation, det er en win-win-win-situation.
Så klart betegner forsker Pia Kürstein Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut forsøgene med at hjemmetræne ældre i stedet for uden videre at visitere dem til personlig eller praktisk hjemmehjælp. Hun har evalueret Projekt "Længst muligt i eget liv" i Fredericia Kommune, hvor man - som en af pionererne på dette område - målrettet har hjemmetrænet ældre borgere, der var berettiget til hjemmehjælp.
- Erfaringerne i Fredericia Kommune har vist, at det er en rigtig god succes for begge parter, og det er det, der er så forunderligt i en tid med pres på den offentlige service og flere og flere ældre. Det er vidunderligt med et eksempel på kvalitetsudvikling, der kan betale sig, siger Pia Kürstein Kjellberg. Potentielt kan træningstiltag gøre borgere selvhjulpne, hvor de ellers ville være afhængige af serviceydelser fra kommunen. Og det er en fordel for både borgeren og kommunen. Når det gælder den økonomiske gevinst, har de ved projektet i Fredericia Kommune sparet 15 mio. kr. i 2007. - Ud fra dette vurderer vi, at der vil være et besparelsespotentiale ved det, men det kommer også an på, hvilket udgangspunkt den enkelte kommune har på området, fx om der i forvejen har været fokus på træning frem for passiv hjælp, siger Pia Kürstein Kjellberg.
Samtidig viser erfaringerne fra Fredericia, at arbejdet med hjemmetræning virker mere motiverende for medarbejderne end at yde passiv hjælp eller pleje.
- Nu skal vi naturligvis følge, om disse resultater er holdbare eller har negative konsekvenser på længere sigt, lyder det fra Pia Kürstein Kjellberg.
Et udestående spørgsmål er eksempelvis, om disse ældre måske vil vise sig at være ekstra ressourcekrævende på et senere tidspunkt. Et andet spørgsmål er, om man kan fastholde besparelsespotentialet.
- Men alt dette ved vi ikke noget om endnu, fordi dette er relativt nyt inden for de senere år, siger hun.
Advarer mod faldgruber
Pia Kürstein Kjellberg advarer også om, at der er utroligt mange faldgruber, fordi der er så mange måder at gribe "træning før pleje" an på, som ikke nødvendigvis giver en tredobbelt gevinst-effekt.
- Jeg er bange for, at mange kommuner bare går i gang og smider borgerne ud af hjemmeplejen, uden at det nødvendigvis bliver en win-win-win-situation, siger hun.
En af faldgruberne er nemlig, at træning før pleje ikke kan gennemføres uden at afsætte ressourcer til det, for det kræver en kæmpe organisatorisk omlægning, viser erfaringerne. En anden faldgrube er, hvis kommunen mener, at de allerede har fokus på træning og rehabilitering og dermed slet ikke gør noget.
- Fokus i kommunerne skal være på rehabilitering og derefter skal man trække sig. Her hersker en kæmpe tendens i kommunerne til at fastholde eller falde tilbage i gamle mønstre, mener hun.
Problemet er nemlig, at visiterede borgere er lig med budget, men når en borger afsluttes, falder pengene til pleje af borgeren væk. Dermed får hver borger, der gøres selvhjulpen, konsekvenser for budgettet og indirekte konsekvenser for størrelsen på chefers ansvarsområder eller antallet af stillinger på hjemmeplejeområdet.
- Derfor vil det kunne virke som en trussel mod status quo, men på sigt kommer der flere og flere ældre, så der er ikke noget at være bange for, for der vil også brug for mange hænder fremover, beroliger hun, men advarer igen:
- Man skal huske, at dette handler om kvalitetsudvikling. Det kræver en kæmpe indsats og dygtig ledelse, for hvis man skal ændre fokus fra passiv hjælp til rehabilitering, er det en kæmpe, organisatorisk skude, der skal vendes, og man er inde og røre ved kerneopgaverne i kommunerne.
Pia Kürstein tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før alle kommuner vil ændre fokus til træning før passiv pleje.
- Kommunerne vil helt af sig selv være på jagt efter initiativer, der kan hjælpe dem. Jeg ser det som en chance for, at kommunerne både kan kvalitetsudvikle og kontrollere deres udgifter. Alternativet er nedskæringer uden kvalitetsudvikling, konkluderer Pia Kürstein Kjellberg.
Med træning før pleje bevæger ergoterapeuterne sig med deres ekspertise ind på pleje- og omsorgsområdet i kommunerne, selv om de ikke nødvendigvis selv står for træningen.
Når en kommune vælger at tilbyde træning før varig pleje til en borger, vil det ikke nødvendigvis være en ergoterapeut, men en sosu'er, der står for hjemmetræning af borgeren. Sådan foregår det fx i Fredericia Kommune. Det betyder dog ikke, at terapeuter bliver overflødiggjort, mener Pia Kürstein Kjellberg, forsker ved Dansk Sundhedsinstitut.
- Det rummer en række muligheder for at indgå i nye samarbejdsformer og nye projektformer. Hidtil har terapeuter nemlig primært arbejdet inden for træningsdelen, mens plejepersonalet virker inden for service- og omsorgsdelen på ældreområdet i kommunerne, siger hun.
Øget fokus på træning før hjemmehjælp betyder derfor blot, at terapeuterne kommer mere ind over service- og omsorgsdelen.
- Det er et ekstra arbejdsområde, som jeg ser det. Men det kræver, at terapeuterne skal lære at samarbejde med en faggruppe, de ikke har været vant til, siger Pia Kürstein Kjellberg.
At være koblet på plejepersonalet som træningskonsulenter er nyt for terapeuterne i forhold til fx sygeplejerskerne, der er vant til at arbejde gennem og sammen med plejepersonalet på sygehusene. Terapeuter arbejder primært monofagligt og er kun vant til at virke gennem eller oplære studerende i praktik, men det er ikke det samme som at skulle virke gennem en helt anden faggruppe.
- Jeg ser det ikke som et eksempel på opgaveglidning, men en ny tværfaglighed, hvor terapeuterne altid vil stå fagligt og hierarkisk over plejepersonalet, konkluderer Pia Kürstein Kjellberg.
