Ergoterapeutforeningen samarbejder både regionalt og landsdækkende med en række faglige organisationer og patientorganisationer. I nogle tilfælde er samarbejdet formaliseret via medlemskab eller længerevarende aftaler.
Ergoterapeutforeningen har bl.a. samarbejde med:
Sundhedskartellet - SHK
Etf udgør sammen med 10 andre sundhedsorganisationer Sundhedskartellet (SHK). Kartellet er et forhandlingsfællesskab overfor de offentlige arbejdsgivere og samtidig en platform for fælles sundhedspolitiske tiltag. Det er landsformand Gunner Gamborg, der repræsenterer Etf i Sundhedskartellet.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - FTF
Etf er medlem af hovedorganisationen Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Landsformand Gunner Gamborg har plads i uddannelsesudvalget, og næstformand Lene Barslund er suppleant i Arbejdsmiljøudvalget. Etf har derudover fire kongresdelegerede.
Studerende
De ergoterapeutstuderende har tidligere været organiseret i Ergoterapeutstuderendes Landssammenslutning (ELS). Etf har haft meget nære samarbejdsrelationer med ELS, som også har haft plads i Etf's hovedbestyrelse. På grund af manglende tilslutning blev ELS opløst medio 2005.
International deltagelse
COTEC - Council for Occupational Therapists of the European Countries
www.cotec-europe.org
COTEC-statusrapport for ergoterapi i Europa 2007 >
WFOT - World Federation of Occupational Therapists
www.wfot.org
ENOTHE - European Network of Occupational Therapy in Higher Education
www.enothe.hva.nl




