Ergoterapeutforeningen har i maj-juli 2008 foretaget en rundspørge til 24 kommuner og 10 sygehuse, der viser, at kvaliteten af genoptræningsplanerne er for dårlig, og at de er afhængige af, hvem der udarbejder dem.
Undersøgelsens resultater blev præsenteret på en konference arrangeret i samarbejde med Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter og Dansje Handicaporganisationer d. 23. september 2008.
Ergoterapeutforeningens rundspørge tog udgangspunkt i de problemområder, som en tilsvarende undersøgelse fra 2007 pegede på. Men samtidig spurgte Ergoterapeutforeningen spurgt ind til, om kommunerne oplever at modtage patienter uden genoptræningsplan, hvor en sådan havde været relevant.
Rundspørgens vigtiste resultater er:
- Kommunerne oplever generelt, at borgere med behov for en genoptræningsplan, også får det
- Kvaliteten varierer i forhold til, hvem der udarbejder genoptræningsplanerne (læger og terapeuter)
- Udredning af funktionsevne sker ikke altid, men bliver oftest foretaget, når det er terapeuter, der udarbejder genoptræningsplanerne. Der er især mangelfuld udredning af funktionsevne ift. patienter fra skadestuer og fra ambulatorier
- Mangelfuld udredning af aktivitets- og deltagelse. Der er værst, når det ikke er terapeuter, der udarbejder genoptræningsplanen
Borgere får genoptræningsplaner – men kvaliteten er dårlig
Rundspørgen viser således, at borgere, som har behov for en genoptræningsplan, tilsyneladende også får den. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at antallet af genoptræningsplaner på landsplan iflg. Sundhedsstyrelsens oplysninger er blevet mere end fordoblet siden kommunalreformens ikrafttræden. Men rundspørgen viser desværre også, at der ikke er sket forbedring i kvaliteten af genoptræningsplanerne siden sidste rundspørge.
Dette resultat understøttes af en landsdækkende undersøgelse om kommunal træning af ældre, som Ældre Sagen har gennemført i 2008. Denne undersøgelse viser, at næsten halvdelen af landets kommuner mener, at genoptræningsplanernes anvendelighed ligger på under 50 %.
Konsekvenser ved mangelfuld udredning af patienters behov for genoptræning
Grundlæggende er det positivt, at patienter, der har behov for en genoptræningsplan, tilsyneladende også forsynes med en sådan, men genoptræningsplanen har alene værdi, hvis den lever op til lovgivningens intentioner om sammenhæng i indsatsen. Udredning af patientens funktionsevne – også på aktivitets- og deltagelsesniveau - er en forudsætning for, at man på sygehuset fagligt kan vurdere patientens genoptræningsbehov.
Når det ikke finder sted, er konsekvensen for borgeren manglende sikkerhed i forhold til, hvad han / hun har ret til og dermed reel manglende mulighed for at klage. For kommunerne er konsekvensen øget arbejdsmængde, da de selv skal undersøge og udrede de mangelfulde områder. Dette lægger yderligere pres på kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, hvilket kan resultere i længere ventelister på dette område.
Terapeuter er de bedste til at sikre genoptræningsplanerne
Ergoterapeutforeningens undersøgelse viser også, at kvaliteten i genoptræningsplanerne bedst sikres, når der er terapeuter, der udarbejder dem. Derfor må myndighederne helt ud i de organisatoriske led på sygehusene og sikre, at der er den rette mængde ressourcer tilstede med de rette kompetencer, således at terapeuter altid inddrages i de nødvendige udredninger af patienternes funktionsevne – ikke mindst i forhold til aktivitet og deltagelse.
