Aktivitet, deltagelse og træning fremfor passiv pleje
I mange kommuner er der etableret projekter eller faste ordninger, hvor ergoterapeuter på forskellig vis arbejder med at øge aktivitet, deltagelse og træning i plejen. Nedenfor finder du beskrivelser af en række af disse.
Arbejder du selv i en kommune, som har fokus på aktivitet og deltagelse igennem mere træning i plejen skulle beskrivelsen af indsatsen i din kommune måske også ligge på her hjemmesiden? I så fald er du velkommen til at maile til konsulent Beate Jarl på bj@etf.dk
Ud over inspirationsmaterialet på her på siden har Ergoterapeutforeningen etableret et netværk, hvor ergoterapeuter, der arbejder med mere aktivitet og træning i plejen, kan dele erfaringer og inspirere hinanden. Netværket administreres af ergoterapeut Lisbeth Linsted Andreasen, Middelfart Kommune. Tilmeld dig netværket ved at sende en mail til Lisbeth på Lisbeth.LindstedAndreasen@Middelfart.dk.
Regeringen, DF og LA har sat 25 mio. kr. af til udvikling af bedre ældrepleje. Blandt de 75 støttede projekter er der flere, som omhandler træning i plejen. Du finder listen over støttede projekter her>
Kommunale eksempler:
Fredericia
I Fredericia Kommune satser man på et nyt projekt, der vægter aktivitet og deltagelse frem for passiv pleje. Formålet er en holdningsændring i forhold til, at man ikke er et socialt tilfælde, fordi man er gammel. Samtidig en satsning der også handler om økonomi. Du kan læse mere om projekt ”Længst muligt i eget liv” her.
DSI har i raporten "Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune" analyseret og dokumenteret udviklingsarbejdet i Fredericia Kommune i perioden 2008 - 2010.
På bagrund af DSI's analyser og vurderinger har Pia Kjellberg, DSI, for FOA, Sundhedskartellet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforenigen og KL udarbejdet et notat, som sætter fokus på de konklusioner og anbefalinger, som vurderes at være alment gældende for lignende projekter.
Kerteminde
Kerteminde Kommune gennemførte i 2007 en intensiveret rehabiliteringsindsats, som blandt andet medførte at størsteparten af borgerne med bevilling på midlertidig eller varig hjemmehjælp efter et rehabiliteringsforløb opnåede at blilve selvhjulpne, bibeholde det tildelta antal minutter eller modtage reduceret hjælp.
Östersund
Östersund Kommune i Sverige er kendt for sin satsning på hjemmerehabilitering, og har konkluderet, at hjemmerehabilitering kan betale sig - såvel i forhold til borgernes livskvalitet som til kommunens økonomi.
Her finder du en række artikler om projektet i Östersund:
"Det bedste vi har gjort" - Arbetsterapeuten 2002 >
Leder - Arbetsterapeuten 2003 >
"Politikernes råd" - Arbetsterapeuten 2003 >
"Friere liv med hemrehab" - Fysioterapi 2006 >
Forlaget Fortbilding AB og avisen Äldreomsorg har udgivet en bog om projektet i Ostersund. Bogen "Hemrehabilitering: vad, hur och för hvem" er skrevet af Maritha Månssom, tidlligere leder på projektet. Bogen med ISBN 978-91-7091-200-9 kan bestilles på Fortbildning AB (www.fortbild.se).
Middelfart
I Middelfart Kommune er der nu oprettet to faste stillinger i funktionen ”Mere træning i plejen”, som følge af et 2 år langt projekt. Der er fokus på at implementere vedligeholdende træning i hjemmeplejen, således at borgeren bevarer sit funktionsniveau så længe som muligt. Derudover er der også sat fokus på kompetenceudvikling hos plejepersonalet, gennem sparring med ergoterapeuten.
Indsatsen er rette mod borgere i eget hjem (ikke plejebolig), som modtager hjælp til personlig pleje. Træningen udføres af plejepersonalet som en del af den daglige pleje.
Du finder en introduktion til "Mere træning i plejen" her>
Læs om fremgangsmåden i "Mere træning i plejen" her>
Læs om visitation i "Mere træning i plejen" her>
Faaborg-Midtfyn
Projekt "Aktiv Pleje" (marts 090 - dec. 10) står for et målrettet og tidsbegrænset tilbud om en aktiverende indsats til borgere, der er tilknyttet hjemmeplejen. Projektets formål er blandt andet, at borgeren oplever en målrettet indsats i forhold til bedre at kunne klare dagligdagens opgaver. To ergoterapeutstillinger er normeret i projektperioden.
Projektet er slutevalueret og permanentgjort i 2010.
Herning Kommune
Projekt "Træning til selvhjælp" bygger på et tværfagligt samarbejde i Herning Kommune samt med ergo- og fysioterapeutuddannelserne i Holstebro. Projektet konkluderer blandt andet, at kommunen - ved at flytte fokus i ydelserne givet efter Serviceloven fra at kompensere for nedsat funktionsevne til til at udnytte borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder via træning - kan
- gøre flere borgere mere selvhjulpne
- give større arbejdsglæde for det involverede SOSU-personale
- give bedre udnyttelse af ergo- og fysioterapeut samt SOSU-medarbejderes kompetencer
Læs beskrivelse af projektet samt evaluering her>
Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune er projekt "Tidlig og målrettet indsats" i gang. Projektet er blandt andet finansieret af midler fra Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Projektet startede 1. april 2008 og løber frem til 30. september 2010. Projekt handler om rehabilitering i hverdagslivet og sigter imod opkvalificering af plejepersonalet i at arbejde aktiverende og målrettet efter handleplaner, som er udarbejdet i tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og projektergoterapeuten. Udgangspunkt i borgerens nærmeste udviklingszone for aktiv deltagelse i eget hverdagsliv. Referenceramme for interventionen er anvendt CMOP.
Lyngby-Taarbæk Kommune
I projektet "Træning før varig hjælp" er formålet, at borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune, der første gang søger om hjemmehjælpsydelser, via træning, helt eller delvist genvinder funktionsevnen og derved igen kan varetage daglige gøremål eller klare sig med mindre hjælp/støtte og herigennem øger livskvaliteten.
Projektets hovedkonklusionen er, at træning før varig hjælp kan betale sig både økonomisk og menneskeligt.
Læs evalueringsrapporten her >
Silkeborg kommune
Kommunen sparer 85.000 kr. for hver borger, der er selvhjulpen i ét år i forhold til at tage støttestrømper af og på. To ergoterapeuter udgør halvdelen af medarbejderne i projektet ”Bevar mestringsevnen – Aktiv træning”, hvis formål er, at borgere oplever en øget livskvalitet gennem fastholdelse og styrkelse af den fysiske, kognitive og sociale mestringsevne, samtidig med at forbruget af kompenserende pleje og hjælp nedsættes.
Læs mere om projektet her>
Rudersdal Kommune
Hverdagsrehabiliterigsprojektet "Aktiv hver dag" viser på baggrund af de første 90 afsluttede forløb, at
- 63 % af borgerne bliver mere selvhjulpne
- Borgerne oplever øget tilfredshed
- Borgernes aktivitetsudførsel kan bedres
- Der kan forventes en årlig besparelse på mellem 1,2 og 2,4 mio. kr.
Århus Kommune
I Århus Kommune har man arbejdet med hverdagsrehabilitering siden september 2010. Indsatsen, ”Grib Hverdagen”, udvikles løbende. Pr. december 2011 har næsten 1000 borgere været igennem et Grib Hverdagen forløb, der er 23 tværfaglige rehabiliteringsteams, der er oprettet monofaglige netværk for hhv. ergoterapeuter, sygeplejersker, rehab.visitatorer og fysioterapeuter, som arbejder med hverdagsrehabilitering, og der er iværksat forsøg med at inkorporere konceptet til plejeboliger. Indsatsen understøttes, kvalitetsudvikles og implementeres via et projektteam bestående af tre medarbejdere (sygeplejerske, fysioterapeut og antropolog).
Læs om projektet her:
Midtvejsevaluering (pixi-udgave) >


