Formål
Det er væsentligt for nutidens koordinatorer og ledere, at de har indsigt i egen og andres holdninger til forandring, kommunikationsform, beslutningsdygtighed, problemløsningsadfærd og strategiske evner, samt at de besidder evnen til at fremstå troværdigt i omverdens øjne.
Formålet med kurset er at give koordinatorer og ledere større indsigt i egne og andres adfærd og reaktionsmønstre, når dagligdagens udfordringer spidser til. Vi har alle nogle præferencer, når vi agerer i samspil med andre mennesker. F.eks. agerer introverte personer anderledes end ekstroverte, og nogle er bedre til at se helheder og faste mønstre, mens andre handler mere intuitivt.
Målgruppe
Ergoterapeuter som til dagligt varetager en koordinator- eller lederrolle eller er udviklingsterapeut.
Indhold
Forløbet består af fire procesdele;
1) Udfylde en JTI teamtest via Internettet og en individuel og personlig tilbagemelding af testen, hvor fokus er fremtidsorienteret.
Tidsforbrug i perioden er ca. to timer til personlig tilbagemelding.
Samtalen foregår i København, Odense og Århus
2) Coach samtale via telefonen. Varighed ca. 45 minutter
3) Coach samtale via telefonen. Varighed ca. 45 minutter
4) Workshop afholdes i Middelfart
Der vil være en personlig hjemmeopgave mellem de enkelte procesdele.
Certifiseret coach og underviser på procesforløbet er Lars Astrup, lederkonsulent i Ergoterapeutforeningen.
Tid /Sted
Uddannelsesforløbet forventes gennemført næste gang til efteråret 2013.
Antal deltagere
Maks. 15 i hvert kursusforløb.
Pris
Uddannelsesforløbet er Gratis. Der betales ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og transportudgifter.
Pris for medlemmer af Danske Fysioterapeuter eller andet sundhedsfagligt personale eller samarbejdspartnere er 1.500 kr. Prisen dækker testudgifter, kursusmaterialer og forplejning.
Tilmelding
Tilmeldingsformular >
For yderligere information kontakt Lars Astrup, mail; la@etf.dk eller telefon 53 36 49 22.




