Nedenfor er beskrevet regler og retningslinier for fravær pga. sygdom samt, hvad du skal gøre i forhold til din arbejdsgiver, hvis du bliver syg.
Regler og retningslinier for ansatte under sygdom
Sygdom er lovligt forfald, jf. Funktionærlovens § 5, og som månedslønnet ergoterapeut har du ret til sædvanlig påregnelig løn under sygdom.
Er du timelønnet har du som udgangspunkt ikke ret til løn under sygdom, med mindre det er aftalt med din arbejdsgiver. Du kan da være berettiget til sygedagpenge fra din kommune.
Arbejdsgiver har ikke krav på at få at vide, hvad du fejler.
Sygemelding
Bliver du syg, skal du underrette din arbejdsgiver den første sygefraværsdag ud fra de regler, der gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Det er dit ansvar, at give din arbejdsgiver besked i rette tid og på rette måde, og er du ikke selv i stand til at give denne besked, er det dit ansvar at sørge for, at arbejdsgiver får besked under alle omstændigheder.
Typisk er en opringning til arbejdsstedet tilstrækkeligt, og det bør fremgå af arbejdsstedets retningslinier til personalet/sygdomspolitik/personalepolitik, hvorledes man melder sig syg.
Relateret: Delvis sygemelding >
Længere tids sygefravær
Er du sygemeldt i længere tid, har en arbejdsgiver iflg. sygedagpengeloven pligt til at indkalde dig til en personlig samtale om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.
Er du ledig og sygemeldt er det A-kassen, der har ansvaret for at en sådan samtale afholdes mhp. hvornår du igen kan være aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet.
På de fleste arbejdspladser har man nogle interne retningslinier for, hvordan man håndterer denne form for samtaler. De regler, der gælder på din arbejdsplads, bør fremgå af jeres personalepolitik, sygefraværspolitik eller lign.
Det kan i nogle tilfælde være en god ide, at tage sin tillidsrepræsentant med ved en sådan samtale.
En sygefraværssamtale har som oftest det formål at få afdækket, hvor lang tid sygefraværet forventes at vare, og om arbejdspladsen kan eller bør gøre noget, for at hjælpe den sygemeldte medarbejder tilbage på jobbet. Det kan f.eks ske i form af en deltidssygemelding og dermed en delvis tilbagevenden til arbejdet, evt. kombineret med ændrede/færre opgaver i en nærmere fastsat periode.
Fastholdelsesplan
Forventer du ikke at vende tilbage på arbejde indenfor 8 uger, regnet fra den første sygedag, har du iflg. sygedagpengeloven ret til at bede om, at der udarbejdes en fasholdelsesplan, som du og din arbejdsgiver udarbejder sammen. Planen beskriver, hvordan du som ansat hurtigst muligt kan vende tilbage helt eller delvist til arbejdet. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fatsholdelsesplan, kan arbejdsgiver afslå det.
Aftale om tilbagevenden til arbejdet
Hvis du af ledelsen indkaldes til en sygefraværssamtale mhp. at få aftalt vilkår for tilbagevenden til arbejdet, anbefaler vi, at der indgås en skriftlig aftale om tilbagevenden til arbejdet. Brug din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant under et sådan forløb.
Læge- og tandlægebesøg
Som udgangspunkt skal du forsøge at lægge læge- og tandlægebesøg udenfor arbejdstiden. Er dette ikke muligt, har du ret til frihed med løn såfremt der er tale om behandling for - eller konstatering af - en sygdom.
Hvis der er tale om rutineundersøgelser (typisk tandlægebesøg) har du ikke ret til frihed med løn. Du bør dog altid undersøge, hvilke retningslinier der er herfor i jeres personalepolitik.
Sygdom som opsigelsesgrund
Fravær p.g.a. sygdom kan være en saglig opsigelsesgrund afhængig bl.a. af fraværets længde og karakter og prognosen for raskmelding. Se herom under ”Dokumenter” i højre spalte.
