Flere penge til kompetenceudvikling
Flere penge, lavere kursuspriser (op til 25 % på fx diplomuddannelser) og mere formaliserede rammer om medarbejderudvikling. Det er tiltag, som tilsammen skal påvirke ledere og medarbejdere til at satse mere på uddannelse. Men - du skal selv være opsøgende over for din ledelse, hvis du ønsker at få del i de nye muligheder.
Trepartsmidlerne er et supplement til de kompetenceudviklingsaktiviteter, der i øvrigt finder sted i regionerne. Midlerne kan anvendes fra den 1. april 2008. Den 30. juni 2011 ophører aftalen. Alle midler skal senest være aftalt anvendt den 30. juni 2011. Det betyder, at konkrete aktiviteter ikke nødvendigvis skal være gennemført på dette tidspunkt, men at det senest den 30. juni 2011 lokalt skal være aftalt, hvordan midlerne anvendes. Du kan læse mere om billigere og mere efteruddannelse her >
Du kan finde de enkelte aftaler i spalten til højre.
Få din aftale i stand
Som almindelig medarbejder skal du lige nu søge at få en aftale om kompetenceudvikling i stand. Det er en aftale, du skal lave sammen med sin leder, hvor I sammen laver en kompetenceudviklingsplan.
Har du spørgsmål til kompetenceudviklingsplaner, så tal med din TR. Hold dig informeret her på www.etf.dk, hvor vi løbende opdaterer nyt om emnet.
Undersøgelse af ergoterapeuters kompetenceudvikling
Læs om hvad og hvor meget efter-videreuddannelse ergoterapeuter får >
Læs mere om efter-videre-uddannelse her >
Karriererådgivning
Som medlem af Etf kan du få personlig rådgivning og sparring om din karriere og din kompetenceudvikling. Uanset hvor du er henne i dit arbejdsliv, kan der komme problemstillinger, som det kan være en god idé at vende med en anden person.
Som nyuddannet gør du dig nok overvejelser om, hvordan du kommer ind på arbejdsmarkedet. Kontakt din region og få en snak med dem.
Er du i arbejde, men ønsker at skifte job, kan det være vigtigt at afdække dine behov, ønsker og muligheder.
Er du ledig, kan der være brug for at udvide din jobhorisont. Eller du har lyst til videreuddannelse, men er i tvivl om hvad og hvordan.
Læs mere på hjemmesiden eller kontakt konsulent Tina Birch (husk at oplyse dit medlemsnr/cpr.nr., hvis henvendelsen skal besvares):
T: 53 36 49 24
E: tbi@etf.dk
Særligt for TR:
Du kan læse mere om kompetenceudvikling specielt for TR her: Kompetenceudvikling for TR >
Trepartsmidler til kompetenceudvikling: Her kan du finde din Sundhedskartel-repræsentant i beslutningsforum >




