|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Ideer til tests i træningsenheden - Hákun Jacobsen - 19-09-07 (08:56) | |||
|
Jeg arbejder i aktivitetshuset i Langebæk hvor jeg primært beskæftiger mig med genoptræning og vedligeholdende træning af ældre borgere. Vordingborg Kommune har nedsat en arbejdsgruppe hvis formål er, at klarlægge hvilke programmer, tests ol. der findes indenfor ergoterapi til at kvalitetsikre, standardisere genoptræningen og herigennem rationalisere arbejdsgangen i kommunen. De eneste ergoterapeutisk relevante redskaber/tests jeg har kunne søge mig frem til er AMPS, COPM, ADL Taxonomien og Trandex. En af mine overvejelser er at "låne" fra fysioterapeuterne. Med dette mener jeg at de benytter mange glimrende tests (balance tests, timed up and go, ol.) Disse giver et resultat som lægmand samt sundhedspersonale bedre kan forholde sig til og give et relativt billede af behandlingens effekt. For selve behandlingen er aktivitetsorienteret. Min tanke er at ergoterapeuter benytter tests som AMPS, men også andre "ikke ergoterapi" udviklede tests, for at give borgeren og terapeuten en standardiseret plan for genoptræningen, hvor man kan følge udviklingen. Jeg vil derfor høre om I har nogen ideer eller forslag jeg kan præsentere for arbejdsgruppen. Mvh. Hákun |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Test til træningsenheden - Jonas Holsbæk - 19-09-07 (09:57) | |||
|
Hej Hákun Jeg har selv lige lavet et tværfagligt projekt, hvor vi bla. brugte Barthel, SFT, MMSE og TUG til at måle funktionsændringer. Problemet er at de kun måler fysiske komponenter og ikke har aktiviteten, omgivelserne og den kognitive og affektive del af klienten med. Dvs de måler og viser noget andet end det der bliver interveneret på. Jeg vil foreslå enten at bruge en kombination af dem du nævner, med Nottingham E-ADL samt evt FIM. Eller også snakke med en statistikker om hvordan designet skal være for at COPM kan indgå kvantitativt. |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| At måle det man ønsker at måle. - Gitte Mathiasson Etf - 26-09-07 (08:34) | |||
|
Hej Hákun jeg er meget enig med Jonas Holsbæk. Vi skal være meget opmærksomme på, at vi anvender redskaber, der rent faktisk undersøger, måler og evaluerer - det vi ønsker at undersøge, måle og evaluere. Hvis behandlingen er aktivitetsorienteret, må vi måle effekten på aktivitetsniveau og formåen. Det kan så være i samarbejde med andre faggrupper, der kan suppplerer med deres fagspecifikke redskaber. Der bliver pt. forsket i anvendelige ergoterapeutiske tests og redskaber, både i Danmark og internationalt. Fokus er her på aktivitets- og deltagelsesaspektet, Ergoterapeutforeningen følger denne udvikling tæt. Jeg vil anbefale en norsk bog: Hanne Tuntland." Enn innføring i ADL - teori og intervensjon" - Høyskoleforlaget. Norge. Hun beskriver ADL begrebet meget flot og gør aktivitetsorienteringen i ergoterapi meget konkret og essentiel. |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| overvejelser fra en (næsten) nybegynder i dette felt. - Anne Mette Lund Esmarch - 16-09-09 (23:45) | |||
|
Hej Hakun. Jeg pusler selv med samme problematik. Jeg arbejder med vedligeholdende træning af efterlånsmodtagere og pensionister. Da det er i dagcenter regi er der ikke tradition for tests, men vi overvejer at indføre det. Jeg har tænkt at bruge en fys-test (har ikke bestemt hvilken endne) og kombinere det med COPM for at at det bliver aktvitetsorienteret og kan forbindes med brugernes hverdag. PÅ den måde får jeg et billede af om de har rykket sig fysisk, men også om det ryk betyder noget udførelsen af deres daglige aktiviteter. Skriv gerne hvad du finder frem til! VH Anne Mette Esmarch |
|||
| < Tilbage til oversigt | |||
Opret nyt indlæg til denne debat |
|||


